Combibowl 2008 kampreferat
- Detaljer
- Oprettet: tirsdag, 20. maj 2008 23:27
- Skrevet af Kim M
Den mest prestigefyldte bowlkonkurrence i verden blev afviklet for fjerde år i træk. Rune tog sin tredje sejr og Nicky fik en sensationel og velfortjent tredjeplads i Masters divisionen.
Af: Kim MøllerWebcasten
Mange af de store bowlkonkurrencer bliver efterhånden vist som webcasts, glimrende fænomen som fungerer bedre end man skulle tro. På plussiden er at man får set opvarmningen og hele løb og ikke kun highlights fra top treerne. Minussiden er at man ikke kan høre Duncans officielle kommentarer, men må nøjes med et par afdankede poolskateres tørre og hæmningsløst lalleglade bemærkninger. Jeg fangede aldrig navnene på de ansvarlige i denne omgang, men det er godt det samme. Folk indsendte mails der blev kommenteret løbende, mange af dem omhandlede fraværende forhenværende typer som kommentatorerne så prøvede at overgå hinanden i at kysse røv på. Hvis ikke de drenge allerede arbejder for Juice magazine kunne de hurtigt komme til det med den attitude de lagde for dagen.
En bonus ved webcasten var at man fik nogle korte interviews i løbet af natten. Den værste var en af de unge bowl drenge Pissiaki eller sådan noget som lød som om havde pådraget sig en hjernerystelse sekunder forinden han steppede til mikrofonen. Den bedste var Danny Way der udtalte at han var dukket op for at vise bowlen og skaterne sin respekt, men at han aktuelt fokuserede på sin part og ikke ville skate konkurrencen i år.
Masters divisionen
Så vidt jeg er underettet går historien på at Rune har forklaret Steve Van Doren fra Vans lidt om hvor genial Nicky er og hvor meget Vans brøler den ved ikke at fokusere mere på ham fordi han jo er langt federe end alle de andre gamle. Med undtagelse af Chris Miller. Efter at have fået en masse opmærksomhed i Europa i forbindelse med sit jubilæum blev der gjort alvor af truslen i år og vores allesammens Nicky tog til Californien efter et smut til Asian X-Games. Det var et genialt træk! Efter kun knap ti dages træning i og omkring bowlen skatede Nicky op med de bedste i verden. I starten af masterskonkurrencen var kommentatorerne rimeligt målløse og sagde ting som at han ”ikke havde misset et step de sidste tyve år”. Sejt. Jo længere jammet skred frem jo mere stabil så Guru ud. Det var en fornøjelse at se ham lire sin Andrect, flip lein to tail, Madonna, crailslide og kæmpeairs i helvedesbowlen som alle der har prøvet enstemmigt siger er for vild for almindeligt dødelige. Så stod han pludselig der på podiet og så genert ud. Verdensklasse.
Chris Miller var aldeles urørlig, det var tydeligt fra starten. Mere power, bedre brug af bowlen og sværere tricks. Lance Mountain og Grosso skatede grundet pådragne træningsskader så der røg nogle af Gurus trusler for en god placering. Bedst af alt tog Tony Magnusson sig selv ud og havnede langt nede i klassementet. Først blev han kropstacklet i jammet så hans skulder røg ud af led. Det var i sig selv ok sjovt at se. Efter at være blevet hjulpet op af bowlen og ind til førstehjælpen gjorde han et imponerende hurtigt comeback og gik for en femfyrre, kun fem minutter efter det første slam. Desværre for ham og til vores andres held slammede han på den og rev satme skulderen ud af led igen, mesterlig koreografi fra svensken der ville være amerikaner, ganske enkelt.
Et andet højdepunkt fra masters divisionen var da Duncan lagde mikrofonen i et par minutter for at tage nogle løb. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: Duncan skater helt enkelt forbløffende godt i forhold til hvor fed og gammel han er. Respekt. Ud over grinds begge veje i begge bowls satte han et fs rolling i den firkantede. Det kender jeg ikke nogen der ville turde prøve og jeg troede dårligt mine øjne da han rev den frem. Lige bagefter gik han så for et acid drop (lige ud rollinn) ned i den lave ende på den dims der stikker ud midt i det hele. Der åd han en lort. Fuldfedt hangup. Kys bunden med den kunstige hofte, bang. Duncan kom også tilbage og carvede lidt, men han var tydeligt rystet over sit slam. Lad i øvrigt protokollen vise at Nicky tog netop det rollin i acid sekunder efter DD's slam, som en slags tilkendegivelse af respekt går jeg ud fra.
Som sagt Chris Miller var urørlig så det eneste der er nødvendigt at tilføje er at det var sejt at se ham og Nicky sammen. Efter at have haft noget bøvl med sit sværeste trick, en alleyoop cab five-o, var det første han gjorde da han satte den at give Nicky og Cab knucks. Sådan Guru!
Runes fede sejr
Der havde været en del tumult de forrige år angående omfanget af snakeriet i jammet og Rune har i Juice kommenteret at det faktisk giver ham en fordel over sådan en som Bucky, der ikke helt kan håndtere presset. Derfor var der indført nye regler i år. To individuelle løb og tyve minutters jam. Kommentatorerne var sikre på at Bucky ville vinde under disse omstændigheder og han så også mest energisk ud i starten, hvor Rune havde lidt problemer og blandt andet faldt i et fs air transfer ned i den dybe. Bucky havnede som bekendt på en beskeden tredjeplads trods fs blunt i hjørnet, nollieflip madonna og masser af femfyrres. Han var tydeligt skuffet ved præmieoverrækkelsen skulle jeg hilse og sige. I øvrigt genialt at kommentatorerne udråbte ham til sejrsherre masser af gange mens man ventede på den officielle annoncering af vinderen. Man kunne godt forstille sig at det har udløst en kollegial samtale efter evalueringen af arrangementet med den slags skråsikkerhed. Dommerne besod i øvrigt af Steve Olson, Bryce Kanights, Hosoi og den allestedsnærværende hvad enten du gider eller ej Sasha Steinhorst.
Omar blev nummer to, igen, og havde vist heller ikke noget nyt på tapetet, men han falder overhovedet ikke og han kan køre løb på to minutter. Inden det gik rigtigt i gang lå han og prøvede et to tail transfer mellem de to bowls.
Bob Burnquist fortjener ligeledes nogle bemærkninger for sin fjerde plads. Fs fifty i hjørnet to fakie, allyoop fs five i hjørnet to fakie, som Rune gav ham props for. Nå Rune?
Rune så måske en anelse træt ud i starten og havde et par ærgelige fald, men efterhånden som uret tikkede ned gik han mere og mere amok. Pludselig henimod jammets slutning havde han et par løb hvor alt lykkedes. Bs nosegrind over hippen, bs smith over hippen og de mest sikre og tweakede airs. Kan du huske hvor vild en allyoop indy over hippen fra dyb til lav han lavede sidste år? Glæd dig til du ser 2008 udgaven, hvor han smider et heelflip i. Bang, første forsøg midt i jammets hektiske fase, landet centimeter fra gigacopingen. Konkurrencens utvivlsomt bedste trick. I samme løb, tror jeg, lavede han en bs tailslide i hjørnet med shove-it ud. To nye og vilde tricks kombineret med de længste grinds, højeste airs og bedste brug af bowlen staver fortjent sejr!